Hvilket UV-C lys skal jeg bruge til min havedam ?

Når du skal have dig et nyt UV-C filter til din havedam

Når du skal have dig et nyt UV-C filter til din havedam er det ofte en jungle at finde ud af hvad der er mest optimale. Svaret er ikke endegyltigt, men der findes nogle retningslinjer som jeg selv ofte bruger til det, samt nogle forhold som jeg ønsker at man skal være opmærksom på.
UVC lyset til havedamme blev introduceret tilbage i 1990´erne til almene damme, primært for at fjerne svævealger i vandet (grøn vand). Man havde dog kendt til teknologien længe, men desværre var omkostninger for disse anlæg langt højere en den almindelig havedams indehaver havde råd til. Det ændrede sig heldigvis og i dag har langt de fleste gavn af en UV-C lys i deres havedam.
Når man skal udvælge sig et nyt UV-C lys er der flg punkter man skal tage højde for
1. Hvad skal den rense ? (antal liter vand)
2. Hvilken montage er mulig ?
3. Hvad koster pærer som skal skiftes 1 gang årligt ?

Hvad skal den rense ?

Når man skal finde en egnet model af UV-C filter skal man tage udgangspunkt i hvor meget vand den skal rense. Det første tal man skal finde er dammen samlede antal liter vand. Dertil skal man tage højde for om der findes en del områder med lavt vand. Har mere end 25% af dammens areal lav vandstand under 50 cm skal man lægge 25% til den samlede vandvolumen.
Med den samlede volumen kan man så definerer hvad den minimale vandflow skal være. Det optimale er at den samlede vandmængde i dammen renses hver 2 time. Dvs vil sige at en sø med 10000 ltr skal skal have et filteranlæg som minimum pumper 5000 ltr effektivt i timen. Husk at kompenserer for tryktab ved løft og forbindelse. Når man har den effektive vandflow som i dette eksempel er 5000 ltr, skal man beregne 6 watt UVC effekt per 1000 ltr vand. I dette tilfælde vil det så sige minimum 30 watt. Dette tal angives typisk på et UV-C filter.

Hvilken montage er mulig ?

Der har i de seneste år været en del fokus på energiforbrug, herunder tryktab i UVC lyset. Mange af de ældre UV-C modeller var konstrueret meget kompakte og derved oplevede man tryktab på pumpen når den skulle pumpe vandet igennem UV-C filtret. I dag findes der dog flere modeller hvor huset er lavet i Ø110 mm rør, som kompenseres for dette. Det er dog ikke altid muligt at monterer denne type UV-C filter og mange må derfor gå på kompromis. Jo mere vand du skal have igennem jo vigtigere er det dog at have en model med lav modstand. Vælg derfor altid en model med så lidt modstand som muligt.
Tip: Husk altid at du så vidt som muligt skal monteres UV-C filteret efter et egentligt filter. Det skyldes at effekten er størst hvis mekanisk affald er fjernet inden de belyses.

Hvad koster pærer som skal skiftes 1 gang årligt ?

En ikke uvæsenligt omkostning er udskiftningen af pærer. Heldigvis er der igennem de sneste år sket et fald i prisen på pærerne. Generelt kan man sige at jo ældre pærer teknologien er jo billigere er de. Fx så er den pærer type som kaldes TL pærer, en ældre type som koster noget mindre end fx. de helt nye Amalgan typer. Det er her som ved de fleste andre typer varer at jo dyere pæren er jo mere effektiv er den.
Tip: Husk at UV-C pærer altid SKAL udskiftes 1 gang årligt. Selvom pærer lyser er det ikke ensbetydende med at den har en UV-C effekt. Philips som er den største og bedste producent af disse typer pærer angiver at efter 8000 timer hvor pæren har været tændt. så er effekten nede på 30% !

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hvilke vandværdier er det mest optimale for en havedam ?

Hvordan anvendes et bunddræn og hvordan monteres det ?